Bøger / skønlitteratur / roman

Idas hus


Beskrivelse


I forbindelse med hovedpersonen Ida Meyers begravelse fortælles i tilbageblik om Idas liv, som har været præget af 1960'ernes og 1970'ernes venstrefløjsaktivisme, seksuelle frigørelse og kvindegrupper.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. feb. 2013

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 8. feb. 2013

Romanen vil nok især interessere lånere fra årgang godt 1940, der måske kan genkende dele af sig selv og deres eget liv i hovedpersonen og hendes erfaringer.

Romanens hovedperson er Ida Meyer, der blev født i 1942 og allerede året efter med familien måtte flygte til Sverige. Efter krigen emigrerede forældrene til Israel og Ida og hendes storebror voksede op hos deres farmor lidt uden for Hjørring. Bogen er bygget op omkring Idas begravelse, og vi får i tilbageblik fortalt hele hendes liv med den strenge farmor, kærester, tabte graviditeter og læreruddannelse i København. Her engageres hun i 1960'ernes og 1970'ernes venstrefløjsaktivisme, seksuelle frigørelse og kvindegrupper. Først i en sen alder finder hun sin Ole, som hun finder ro med. Som tidsbillede er romanen sikkert autentisk nok, men Ida som figur folder sig aldrig levende og troværdigt ud i de skabelonagtige og opremsende beskrivelser, der som hovedregel kittes sammen af ordene "da", "så" eller "det var".

Per Vadman har også brugt hovedpersonen Ida i sine romaner Bag døren og Flyttedag.

Anskaffelse kan bero på erfaringerne med forfatterens tidligere romaner med samme hovedpersoner.