"Den kombinerede pladeudgivelse og film, Idiot Prayer, stiller et dristigt spørgsmål: Hvordan ville Caves sange lyde uden energien fra både band og publikum? ... Selv sad jeg i en halvtom sal, da filmen blev vist i Grand Teatret, og jeg må tilstå, at jeg næsten krummede tæer under den prætentiøse intro og outro, mens jeg for det meste bare kedede mig under den næsten to timer lange seance ... Pressematerialet taler om hans interesse for at dekonstruere sit eget materiale. Det lyder flot, men dækker reelt over en række blodfattige salonudgaver af ellers fantastiske sange ... Albumversionen er mere spiselig, da man her kan se bort fra den selvsmagende iscenesættelse og bare nyde sangene, der trods alt stadig er gode, men som for det meste kan høres langt bedre andre steder".