"Halsey er netop blevet mor, og det fejres med et storladent konceptalbum om glæderne og rædslerne ved graviditet og fødsel. Det er for det meste mørkt, intenst og velproduceret, men undervejs snubler albummet også en smule over de episke ambitioner ... Ikke desto mindre er 'If I Can't Have Love, I Want Power' en intens lytteoplevelse. Halsey er sammen med Trent Rezner og Atticus Ross lykkedes med at skabe et kraftfuldt, kunstnerisk univers fyldt med utraditionelle musikalske beslutninger, hvor både vrede, glæde, angst, storhedsvanvid og mindreværd kan sameksistere".