Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ildstrålen fra rummet


Beskrivelse


Science fiction. Den onde dr. Calamari vil sende et monster med ildstråle mod byen. Endnu en sag for kaptajn Prometeus og Mats.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2012

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 24. maj 2012

Den tredje bog i science fiction-serien Kaptajn Prometeus, om rumdetektiven. Bogen henvender sig til læsere i 3.-5. klasse (fra 9 år) og kan anvendes til fritidslæsning og indgå i et arbejde med science fiction-genren.

Den onde dr. Calamari er på spil igen, så Mats og kaptajn Prometeus må redde byen fra ildstrålen, Calamaris uhyre fra det ydre rum. De kommer meget tæt på dr. Calamari - så de er tæt på at blive fanget af ham og ende som foder for hans kæmpeblæksprutte. Historien er fyldt med action og spænding, som i høj grad bliver underbygget og suppleret af Lars Gabels helt fantastiske illustrationer, som både binder bogen sammen og har sit eget liv. Teksten er læseteknisk overkommelig med kapitelopdeling, korte afsnit og megen dialog. Bogen kan læses uafhængigt af de øvrige bøger, da læseren får de nødvendige informationer for at forstå bøgernes univers.

Bogen foregår i samme univers og lægger sig tæt op ad de to første bøger i sit miks af Jules Verne og Sherlock Holmes-traditionen.

Rumdetektiven kaptajn Prometeus og hans hjælper Mats må i den tredje bog i letlæsningsserien kæmpe mod den uhyggelige doktor Calamari og bekæmpe monstre fra det ydre rum. En spændende og hæsblæsende science fiction, hvor historie og layout går op i en højere enhed. En sublim læseoplevelse for mellemtrinnet.