En meget utraditionel Danmarkshistorie, som Deleuran har sat sit stærke personlige præg på. Ikke blot er den udformet som tegneserie med en fyldig tekst, men den tager også mange flere emnerop, end titlen antyder. Vi begynder med universets skabelse og udvikling. Så ser vi på de forskellige kulturers skabelsesmyter, på livets oprindelse og på udviklingslæren. Også Jordens geologiskeudvikling får vi forklaret, men efter istiden lægges hovedvægten på stenalderfolkene i det, der nu er Danmark. Tegne- og fortællestil er opfindsom og sprudlende og bærer præg af et grundigtforarbejde - populærvidenskab på et højt plan. Direkte fejl har jeg ikke fundet, men naturligvis er meget forenklet kraftigt, og nogle konklusioner og teorier er ret dristige. Spændende er f.eks.forsøgene på at sammenstille myte-elementer fra forskellige tiders kulturer. Men tørt bliver det aldrig, mange små finurligheder og stilbrud liver op undervejs både i billede og tekst. Serien hartidligere været bragt iEkstra Bladets lørdagstillæg. Her er den nedfotograferet til almindelig albumstørrelse. Teksten er derfor nogle steder blevet noget småt og svær at se, især hvor den ertrykt på farvet baggrund. Henvender sig til voksne, men børn fra ca. 11-12 år vil sagtens kunne få fornøjelse af bogen.