Den unge italiener Antonio vokser op i trange kår med en altoverskyggende drøm om at blive kunstner, men hans lidenskabelige tilgang til både kunst og kærlighed skaber problemer for ham. For læsere med interesse for H.C. Andersen og Italien.
Antonio brænder for musik og poesi, og han udvikler sig til at blive en talentfuld improvisator udi kunsten. Han får hjælp af flere, han møder på sin vej, men hans følelser spænder ofte ben for ham - også i forholdet til den unge Signora, som han er stormende forelsket i. Han begiver sig ud på en inspirationstur rundt i Italien og ender med at opnå den kunstneriske anerkendelse, han så inderligt har stræbt efter - men hans passionerede og idealistiske natur får store omkostninger for hans liv. "Improvisatoren" udkom første gang i 1835 og er blevet kaldt den første danske kunstnerroman. Store dele af den skulle være skrevet under H.C. Andersens ophold i Rom, ligesom hovedpersonen Antonio efter sigende inspireret af forfatterens eget liv. Denne udgave indeholder 32 rejsetegninger fra Italien, udført af Andersen selv samt en række akvareller (inkl. forsideillustration) af Rikke Aarøe Carlsen.
H.C. Andersen skriver detaljeret med fokus på sanser og følelser. Det gør romanen intens og svulstig og sprogligt lidt tung. Det selvbiografiske element kan måske reaktualisere fortællingen og skabe ny interesse, ligesom beskrivelserne af Rom og Italien stadig er interessante og meget malerisk beskrevet.
Rakel Haslund-Gjerrild beskriver danske kunstnere i 1800-tallets Rom i Adam i ParadisHulemennesket, og det samme gør Peter Løhr i HulemennesketRakel Haslund-Gjerrild beskriver danske kunstnere i 1800-tallets Rom i Adam i Paradis, og det samme gør Peter Løhr i .