Bøger / skønlitteratur / romaner

Improvisatoren


Beskrivelse


Den unge italiener Antonio vokser op i trange kår med en altoverskyggende drøm om at blive kunstner, men hans lidenskabelige tilgang til både kunst og kærlighed skaber problemer for ham. For læsere med interesse for H.C. Andersen og Italien.

Indhold

Seneste udgave,

I en rejse- og kunstnerroman følges digteren Antonios udvikling gennem oplevelser i Rom, Napoli og Venezia


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (17)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2005

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 17. jan. 2005

Både H.C. Andersens debutroman fra 1835, og hans gennembrud som forfatter, og dermed første trin mod den anerkendelse han ønskede så højt. Denne bog er en revideret udg. af udgivelsen fra 1987, og med meget anvendelige efterord af Mogens Brøndsted. Det er ikke lykkes mig at finde egentlige større forskelle på 1. udgaven og denne 2. udgave. I både denne roman og den senere OT er der klare selvbiografiske elementer. Læseren følger her et kunstnerisk højt begavet barn, fattigbarnet Antonio, der kan synge som en engel. Han søger anerkendelse og kærlighed, og har efter mange trængsler succes med begge. Et højdepunkt i romanen er opdagelsen af "Grotta azzurra", kendt som Capris blå grotte. Romanen er som også de følgende inspireret af Andersens mange rejser, her til Italien. Mogens Brøndsted skriver i sit efterord bl.a. "Hele den problematik gør Improvisatoren til vores første kunstnerroman". Der er ikke mindst i 2005 stor interesse for H.C. Andersen, og her er lejligheden til at læse noget andet end eventyrene, men ligeså læseværdigt. Selve teksten er den originale og ikke tilpasset moderne sprogbrug, og det gør den nok svær for mange at læse. Men romanen er så rigeligt værd at tage sig den ekstra tid til.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. feb. 2025

af

af

Michelle From Hoxer

d. 14. feb. 2025

Den unge italiener Antonio vokser op i trange kår med en altoverskyggende drøm om at blive kunstner, men hans lidenskabelige tilgang til både kunst og kærlighed skaber problemer for ham. For læsere med interesse for H.C. Andersen og Italien.

Antonio brænder for musik og poesi, og han udvikler sig til at blive en talentfuld improvisator udi kunsten. Han får hjælp af flere, han møder på sin vej, men hans følelser spænder ofte ben for ham - også i forholdet til den unge Signora, som han er stormende forelsket i. Han begiver sig ud på en inspirationstur rundt i Italien og ender med at opnå den kunstneriske anerkendelse, han så inderligt har stræbt efter - men hans passionerede og idealistiske natur får store omkostninger for hans liv. "Improvisatoren" udkom første gang i 1835 og er blevet kaldt den første danske kunstnerroman. Store dele af den skulle være skrevet under H.C. Andersens ophold i Rom, ligesom hovedpersonen Antonio efter sigende inspireret af forfatterens eget liv. Denne udgave indeholder 32 rejsetegninger fra Italien, udført af Andersen selv samt en række akvareller (inkl. forsideillustration) af Rikke Aarøe Carlsen.

H.C. Andersen skriver detaljeret med fokus på sanser og følelser. Det gør romanen intens og svulstig og sprogligt lidt tung. Det selvbiografiske element kan måske reaktualisere fortællingen og skabe ny interesse, ligesom beskrivelserne af Rom og Italien stadig er interessante og meget malerisk beskrevet.

Rakel Haslund-Gjerrild beskriver danske kunstnere i 1800-tallets Rom i Adam i ParadisHulemennesket, og det samme gør Peter Løhr i HulemennesketRakel Haslund-Gjerrild beskriver danske kunstnere i 1800-tallets Rom i Adam i Paradis, og det samme gør Peter Løhr i .


litteratursiden.dk

d. 1. mar. 2005

af

af

Beth Høst

d. 1. mar. 2005

’Improvisatoren’ er den første danske udviklings-, dannelses- og kunstnerroman, der tilmed fik international anerkendelse. Den er romantisk, farverig, medrivende, og så kan man vist ikke ønske sig mer...


Kristeligt dagblad

d. 1. apr. 2005

af

af

Leon Jaurnow

d. 1. apr. 2005


Information

d. 9. mar. 2000

af

af

Lilian Munk Rösing

d. 9. mar. 2000


Weekendavisen

d. 25. juli 1975

af

af

Henrik Neiiendam

d. 25. juli 1975


B.T.

d. 5. aug. 1975

af

af

E. Chr. R. Bernhardsen

d. 5. aug. 1975


Politiken

d. 25. juli 1975

af

af

Carl Johan Elmquist

d. 25. juli 1975


Jyllands-posten

d. 10. okt. 1975

af

d. 10. okt. 1975


Berlingske tidende

d. 11. juli 1975

af

af

Jens Kistrup

d. 11. juli 1975


Politiken

d. 2. apr. 2005

af

af

Steffen Larsen

d. 2. apr. 2005


Politiken

d. 30. sep. 2000

af

af

Helle Hellmann

d. 30. sep. 2000


Weekendavisen

d. 11. feb. 2000

af

af

Jens Kistrup

d. 11. feb. 2000


Land & folk

d. 3. sep. 1987

af

af

Søren. Hansen

d. 3. sep. 1987


Berlingske tidende

d. 10. okt. 1987

af

af

John de Mylius

d. 10. okt. 1987


Politiken

d. 24. okt. 1987

af

af

B.M.

d. 24. okt. 1987


Nationaltidende

d. 13. okt. 1945

af

af

Jørgen Budtz-Jørgensen

d. 13. okt. 1945