d. 12. nov. 2008
af
af
Ulrich Breuning
d. 12. nov. 2008
In the presence of mine enemies, 1997 er en stille, sympatisk tv-film i mol om en rabbiners kamp for menneskelighed i Warszawas ghetto under 2. verdenskrigs jødeudryddelser. Filmen henvender sig til et voksent publikum, der interesserer sig for perioden og dens moralske diskurser om Guds tilstedeværelse i Helvede.
Warszawa, november 1942. Rabbineren Adam Heller prøver at trøste og opmuntre sin jødiske menighed, mens deportationerne til udryddelseslejre tager til og de tyske voldsovergreb generelt eskalerer. Det bliver sværere og sværere at tro på en forsonende gud, og Adams militante søn kræver da også et øje for et øje. Især da hans søster Rachel bliver voldtaget af en tysk officer. Hvad skal den troende humanist Adam Heller gøre?.
Den ufattelige elendighed og totale meningsløshed i Warszawas jødiske ghetto under 2. verdenskrig er skildret flere gange overbevisende på film. Det dokumentariske hovedværk er Jerzy Bossaks Requiem for 500.000 fra 1962 (titlen refererer til antallet af ofre). På fiktionsområdet kan man nævne Søren Kragh-Jacobsens Øen i Fuglegaden, 1997 og Polanskis stærkt personlige Oscar-vinder Pianisten, 2002.
Det hele er set før og såmænd også bedre, men filmens insisterende alvorstone gør indtryk. Også selv om klicheer som den iskolde, sadistiske SS-officer og den gode, unge tyske soldat samt den rabiate jøde, der mener, at nu skal der gribes til våben, gør filmen mere til et debatforum end et stykke vedkommende dramatik med en overbevisende handling.
