Niels Andreas Kierkegaard (1809-1833) var en af Søren Kierkegaards ældre brødre. Han emigrerede til USA, hvor han efter få måneders ophold døde af tuberkulose uden at have fundet en levevej. Hans skæbne er kun sporadisk belyst i breve fra ham selv til København, de ældste kendte danske udvandrer-breve, og i korrespondancer om dødsfaldet m.v. Søren K. nævner kun kort, at han ikke sørger over broderens død. Det er altså på baggrund af et spinkelt materiale, Fl. Chr. Nielsen har påtaget sig at skrive den hidtil ukendte ind i historien, og i fuld figur kommer han aldrig til at stå, trods Nielsens indfølende stil, selv om brevene kan tegne konturerne af den unge mands personlighed. Interessant er det imidlertid, at Niels's skæbne, det, at han mod sin vilje af den dominerende fader blev sat fra studierne og anbragt i handelen, bragte ham til opbrud, vel oprør; hans rejse og død må have ligget som et lig i lasten i familien. Det får man klart indtryk af. Og Niels' tilsyneladende afskrivning af faderen på dødslejet ramte denne voldsomt og bidrog givet til styrkelse af den formørkelse og selvransagelse, der plagede ham og dermed familien. Så det utroligt grundige arbejde med de mange kilder bidrager også til forståelsen af den kierkegaardske famlie i et værk i udkanten af den enorme Kierkegaard-litteratur.Bilag: de engelsk-sprogede breve. Mange noter med uddybende oplysninger. Enkelte ill.