Bøger / skønlitteratur / billedværker

Inderst inde troede vi ikke på husene


Beskrivelse


Digte og fotografier som sammen og på hver sin måde viser huse og kultur i forfald.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2017

af

af

Thomas Olesen

d. 7. juni 2017

Smuk digt- og fotoværk om huse i forfald maner til eftertanke. Vil henrykke enhver læser af poesi.

Digt- og fotobog i lille format (20,5x13,5 cm). Omslaget er et fotoudsnit af gammelt mønstret tapet, som er gulnet af fugt i bunden, der danner sit eget mønster. Efter bogtitel og navne på forfatter og fotograf kommer et dobbeltsidet opslag med et foto af en åben, slidt yderdør, som fører ind i et tomt hus. Næste opslag viser en hvid venstreside med centreret tekst og et foto på højre side. Således fortsætter bogen, hvid venstre-side med tekst, fotografi på højre side, dog med to dobbeltsidede opslag med fotografier midt i bogen. Motiverne forestiller forladte, mennesketomme huse i forfald; tapet i flager, efterladt legetøj, mug på vægge, træer som opsluger huse og vokser ud af tagene. Digtene, som alle er korte én-linjes tekster, taler ind i billedet og lader et anonymt "vi" komme til orde, som stemmer fra husenes fortid, som fx her: "alt hvad vi skulle bruge var et rigtigt hjem at være mennesker i".

Flot digt- og fotoværk, som i en virkelig vellykket konstellation udforsker verbal- og billedsprogets udtryksformer om et kendt tema; natur vs. (eller med og i) kultur.

Bag Saga blokLangs vinden og Langs vinden er fotobøger af Clement Krass, som viser en række fotos af byer i forandring. En lignende æstetik og sans for forandring og forfald synes at være på spil i Iben Wests fotografierBag Saga blok og er fotobøger af Clement Krass, som viser en række fotos af byer i forandring. En lignende æstetik og sans for forandring og forfald synes at være på spil i Iben Wests fotografier.