"Der er rå og mørkere elementer spredt ud over pladen, men generelt vender resten af albummet fokus mod den mere dybfølte og eksperimenterende, svævende tilgang, som de søsatte med Konkylie. En stil, der leder tankerne i retning af Antony Hegarty (Antony and the Johnsons) tilsat et elektronisk kreativt præg som James Blake ... Samlet er det, som om de tidligt har villet fostre en enkel tilgang, men snarere er endt med utallige nye uspecificerede veje, der skulle samles til et album".