Ingen åbner : passionsspil

Anden del af en romantrilogi. I første del Prolog hørte vi om hovedpersonens opvækst i en dysfunktionel familie. I Ingen åbner er hun blevet 29 år og kæmper med livet, kærligheden og sorgen over lillesøsterens selvmord. Romanen ligger tematisk i fin forlængelse af forfatterens tidligere værker, der kan læses af opmærksomme lånere, der sætter pris på et smukt sprog kombineret med undersøgende skønlitteratur. Forfatteren blev færdig på Forfatterskolen i 2008.

Ingen åbner døren, da den navnløse hovedperson for første gang ringer på hos en succesfuld kulturpersonlighed. Han er en noget ældre mand, der skal hjælpe hende med arbejdet på en bog. Endelig dukker han op og spillet, som forfatteren kalder passionsspillet, kan begynde. 3 uger senere er hun flyttet ind, og endnu 3 uger senere er alt gået grueligt galt. Bogen handler om et destruktivt forhold, hvor manden på en sofistikeret måde fuldstændig tager magten og nedbryder kvinden. Den nærmest monologagtige form med korte hovedsætninger, gør bogen meget let at læse men ikke at fordøje, fordi fortvivlelsen er så stor og knugende. Kvindens eneste glæde er at ryge cigaretter!.

Ingen åbner mindede mig om, da jeg for mange år siden læste Tove Ditlevsens og Sylvia Plaths bøger om psykiske problemer. Af nyere titler kan nævnes Jepsens Biroller og selvfølgelig forfatterens øvrige værker.

Fin roman om et parforholdsdrama, hvor undertrykkelse forveksles med kærlighed. Anskaffes på baggrund af erfaringer med forfatterens andre værker.

Læs hele vurderingen

Et uafrysteligt og ubarmhjertigt portræt af en ung piges forliste kærlighedsforhold og gradvise nedbrydning. 'Ingen åbner' er en selvstændig fortsættelse af romanen 'Prolog', som udkom i 2011. Hvor P...

Læs anmeldelse