Lise er tilbage i den virkelige verden, men alt er bestemt ikke som det burde være, og den eneste måde at ordne det, er ved at tage tilbage til Skyggelandet. Spændende fantasy for 10-13-årige.
Lise vågner i sine forældres seng og tror at alt er i orden, men snart opdager hun at turen hjem fra Skyggelandet bestemt ikke var gået gnidningsfrit. Hendes bror, Esben, er ikke kommet med hjem og ingen kan huske ham udover Lise og tre af Esbens venner. De fire beslutter sig for en heltemodig redningsaktion, der sætter flere begivenheder i gang. Esben har samtidig med at vennerne planlægger redningen, fundet et kald, hvor han vil fragte alle de tilfangetagne børn i Skyggelandet, hjem til deres virkelige hjem. Kan han opgive dét, for at redde både Skyggelandet og den virkelige verden - og er de to egentlig så opdelte som han går og tror? Bogen er 2. del af "Skyggeland-serien", der begyndte med Dagsbillet til Skyggeland.
Spændende og medrivende historie, hvor hvert kapitel overrasker og pacer læseren videre i historien. Historien fortælles af skiftende personer, men det fungerer overraskende godt. Forsiden er indbydende og emmer af den dystre og lidt håbløse følelse, der også afspejler sig i historien. Bøgerne bør læses i rækkefølge.
Vildheks. Bind 1 og De ualmindelige - den bøjede mønt handler også om børn der drages ind i en anden verdenVildheks. Bind 1 : IldprøvenDe ualmindelige - den bøjede møntVildheks. Bind 1 og handler også om børn der drages ind i en anden verden.