Bøger / faglitteratur

Ingen børn : om at leve med en uopfyldt drøm


Beskrivelse


10 interviews med ufrivilligt barnløse, der beretter om, hvordan de er kommet igennem sorgen og har tacklet den livsomstændighed, at deres liv blev barnløst, og om de følelser mennesker har, når de har måttet indstille sig på ikke at blive forældre.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2003

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 3. okt. 2003

Der findes flere bøger om barnløshed, dens årsager og behandlingsmuligheder. Disse suppleres fint af denne bog, der fokuserer på det psykologiske aspekt og viser, hvordan en række kvinder - og en enkelt mand - har lært at leve med sorgen over ikke at kunne få børn og er kommet frem til et anderledes, men alligevel indholdsrigt og positivt liv. Det er kvinder i forskellige aldre og fra forskellige miljøer, der på hver sin måde har tacklet problemet, men fælles for dem alle er en positiv, bevidst og velformuleret holdning til det liv, de er kommet frem til, ofte efter flere års frustrerende og belastende behandlinger. Det er livsbekræftende historier om at lære at leve med et livsvarigt savn og endda vinde i selvindsigt og livskvalitet. De afsluttende kapitler er baseret på interviews med tre eksperter, en antropolog, en læge og en psykoterapeut, der på forskellig vis har beskæftiget sig med emnet eller sorgarbejde generelt. Selv om de barnløses sorgarbejde ikke adskiller sig fra andre sorggruppers, vil bogen på grund af sit emne appellere mest til de barnløse.