Bøger / faglitteratur / begravelsestaler

Ingen kender dagen : mødet med den pludselige død


Beskrivelse


Forfatteren, der er præst, beskriver, hvordan kristendommen forholder sig til pludselige dødsfald. Udgangspunktet er konkrete begravelsestaler og samtaler med efterladte.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2011

af

af

Grethe Lorentzen

d. 11. mar. 2011

Der er en stigende interesse for døden, som ikke mere er et tabu-belagt emne. Denne samling af begravelsestaler og samtaler med efterladte ved pludselig død henvender sig til alle, der har døden tæt inde på livet. Her er også inspiration til præster, som skal holde de vanskelige taler ved uventet død.

Der udkommer for tiden mange bøger om døden, vores fælles grundvilkår. Einar Fog-Nielsen, pensioneret præst, har her udvalgt begravelsestaler fra sine indsamlede 1000 begravelsestaler fra hele landet i 2005. Fælles for dem alle er, at de personer de omhandler er døde pludseligt og uventet. Talerne falder i 3 afsnit: Begravelser ved ulykker, ved børnedødsfald og ved selvmord. Efter hvert afsnit er der indlæg fra pårørende, der har mistet et nært familiemedlem. Einar Fog-Nielsens hensigt med denne udgivelse er at yde trøst og støtte til efterladte ved evangeliets ord og de meget personlige og rørende samtaler, som bogen rummer. Forsiden signalerer fint indholdet.

Der findes andre bøger med begravelsestaler, bl.a. I skal leve : nitten begravelsestaler og et efterskrift, 2006. Einar Fog-Nielsens bog har dog langt bredere appel pga. de personlige samtaler med efterladte.

Bogens styrke er de personlige og hudløse beretninger om livet efter et familiemedlems uventede død, og troende vil finde trøst og lindring i de ofte meget inderlige begravelsestaler. For større biblioteker.


Kristeligt dagblad

d. 30. mar. 2011

af

af

Sørine Gotfredsen

d. 30. mar. 2011


Præsteforeningens blad

Årg. 102, nr. 9 (2012)

af

af

Lene Østergaard

Årg. 102, nr. 9 (2012)