Innocentia Park

Ambjørnsen har skrevet mange gode romaner, senest Brødre i blodet, 2001, men nu skriver han pludselig i en helt anden genre. Borte er det norske, borte er taberne og de psykiatriske tilfælde, og så alligevel ikke. Vi er i Hamborg, hvor den stenrige Thomas Mader slår sine folder og pludselig beslutter sig for at realisere sig selv, afslutter sine forretninger og slår sig ned i en luksusbolig ved Innocentia Park, hvor han lever helt alene. Dagene går med ingenting, han traver rundt i parken og omegnen, har ladt sit tidligere liv bag sig og forsøger at finde sig selv, men uden held. Hans liv er fyldt med tomhed. På en af sine vandringer ser han en ung kvinde og hendes lille søn, og vil finde ud af hvem hun er og sætter en privatdektiv til at finde ud af det. Det forvandler hans liv, kontakten med kvinden viser sig at blive fatal for Mader og rusker gevaldigt op i hans liv, som får et helt andet indhold. Et indfølt portræt af denne specielle type, en beretning om træthed, livslede og ståen til, som Ambjørnsen beskriver hudnært og insisterende, så man kommer denne mærkelige Mader helt ind på livet, et liv der er endt i tomhed og uden indhold, et menneske der er tømt for følelser og er endt i total apati i den hede tyske sommer. Fremragende og nærmest suggesterende i sin synsvinkel, hvor Maders indre monologer giver fortællingen sit drive.

Læs hele vurderingen

Der er hedebølge i byen, alt er i opløsning for vores hovedfigur. Det er kynisme, livstræthed og det er eksistens til debat. Og intet mindre end fremragende skrevet. Er det nu endnu en af de krimi-me...

Læs anmeldelse