Bøger / faglitteratur

Intuition & handlekraft


Beskrivelse


Beskriver intuitionen og hvordan den virker i menneskers liv. Med vejledning i at formulere en målsætning og bevidst bruge tankens kraft til at opnå det man ønsker og drømmer om.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2002

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 11. okt. 2002

Forfatteren skrev i 1999 Mal med intuition, som handlede om maleprocessen som selvudvikling. I denne bog er det selve intuitionen, der er emnet. Intuition har vi alle. Når den tillægges især kvinder, skyldes det, at det logiske og rationelle normalt regnes for mændenes domæne. Og da vi lever i et samfund, hvor mændenes værdier er de bærende, vil den iboende intuition blive nedtonet via opdragelse og samfundsnormer. Men intuitionen kan opdyrkes. Opmærksomhed er nøgleordet, hvis man vil i kontakt med sin intuition. Opmærksomhed på egen tilstand, på "tilfældige" sammentræf, på drømme, på symboler omkring os... Forfatterns erfaringer fra kursister er, at ofte er intuitionen til stede, men viljen og modet til at tage konsekvensen af den, er hæmmet. Dermed kommer bogtitlens anden del ind i billedet - handlekraften. Man skal handle på sin intuition, for intuitionen er en åben kanal til den universelle intelligens. Man vil således komme til at leve et mere autentisk liv i overensstemmelse med sin højere bevidsthed, såfremt man handler på sin intuition. Ikke at man undgår tvivl og problemer, men man bliver et mere helt menneske. Bogen indeholder både eksempler og øvelser og er hurtigt læst. Efterspørgslen skal nok være der.


Nyt aspekt

Årg. 35, nr. 2 (2003)

af

af

Kiwa Alstrup

Årg. 35, nr. 2 (2003)