Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Iran - mennesker i den islamiske republik

Del af Fokus

Beskrivelse


Mona fra Iran kom sammen med sine forældre til Danmark for 20 år siden. Dengang var hun 6 år og har ikke siden kunnet besøge Iran. Forfatteren har besøgt hendes familie og beskriver deres liv foruden andre almindelige menneskers vilkår i landet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 30. nov. 2011

Denne fagbog om Iran kan læses af unge fra ca. 13 år og opefter. Bogen er velegnet til anvendelse i grundskolens ældste klasser i fag som samfundsfag og historie eller i forbindelse med forskellige projekter eller tema-arbejder.

Bogen tager sit udgangspunkt i den dansk-iranske pige Mona, som for 25 år siden flygtede med sin familie fra Iran til Århus, hvor de stadig befinder sig. Vi hører om baggrunden for flugten og følger den tilbageblevne del af familiens liv i Iran, hvorved vi får et godt og personligt indblik i livet i Iran i dag for både børn, unge, voksne og ældre samt et kendskab til landet både geografisk, religiøst og politisk. Det er en forholdsvis letlæst bog, som med sit udgangspunkt i Mona gør en konflikt langvejs fra meget nærværende og sætter ansigt på flygtningeproblematikken. Derved gives der faglige muligheder for både at arbejde med landet Iran samt med flygtningeproblematikken. Bogen indeholder diverse billeder, diagrammer og tidslinjer, som kan være en stor billedlig hjælp til at få forståelse for de samfundsmæssige problemstillinger i landet Iran.

Der udgives ikke så megen litteratur for unge om Iran, men Richard Dargies Iran, 2009 er et muligt supplement til denne bog.

Nærværende og personligt indblik i Iran som land og livet som flygtning.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 30. okt. 2012

af

af

Jens Giehm Mikkelsen

d. 30. okt. 2012