Isabella for real

Unge pårørende til psykisk syge vil i portrættet af Isabella kunne finde en ligestillet.

Isabella har travlt. Med gymnasiet, at tage kørekort og arbejde i familiens nye virksomhed. Hendes mor udtrykker i filmens start et krav om, at Isabella ikke må flytte hjemmefra - og det er meget svært for Isabella, der selvfølgelig gerne vil pjatte og shoppe med veninderne, at håndtere de store krav, der stilles til hende om at være morens støtte. Op gennem sin barndom har hun i morens dårlige perioder måttet tage hånd om sine yngre brødre. I filmens slutning gives en mulig forklaring på, hvad der er gået skævt i morens liv, og hvorfor hun er så bange for ikke at slå til. Her har Isabella bl.a. ved hjælp fra en terapeut indset, at moren altid vil være syg, og at det altid vil påvirke hende, men hun er alligevel så småt i gang med at planlægge et eget liv efter gymnasiet.

Filmen er sammenlignelig med Telefonbesked fra mor, hvor Edda Ros giver sin version af livet med en psykisk syg mor. Man fornemmer at Ros qua sin alder er nået længere med at skabe sit eget liv.

18-årige Isabella kæmper for at løsrive sig fra sin psykisk syge mor og skabe sig en egen tilværelse. Et hjerteskærende portræt af en pige, der alt for tidligt er blevet stillet overfor alt for store krav.

Læs hele vurderingen