Bøger / faglitteratur til børn

Isbjørnen og dens unger


Detaljer

Seneste udgave, Bog


Sprog
dansk
Omfang
32 sider, ill. i farver
Udgivet
2010
Ophav
Målgruppe
For 8-9-årige
Undervisning
til skolebrug

Beskrivelse


Om isbjørnene, hvordan de se ud, hvordan de lever og hvad de lever af.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 2010

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 9. juli 2010

Denne læsebearbejdede fagbog om isbjørne kan læses af børn fra ca. 8 år, som har knækket læsekoden og er begyndt på den første selvstændige læsning. Bogen indgår i den velkendte og velskrevne fagbogsserie Læs dansk fakta, hvortil der kan hentes opgaver med facitliste på forlagets hjemmeside. Bogen indeholder de elementer, der kendetegner en god fagbog og er derfor velegnet til at indgå i faglige læsekurser i indskolingen.

Bogens faglige indhold er velstruktureret og tager læseren fagligt alvorligt. På trods af et lix-tal helt nede på 15 lykkes det for Dybbro at give et biologisk interessant indblik i isbjørnenes livscyklus og tilpasning til Arktis' meget lave temperaturer. Der er rigtig meget stof til det videbegærlige barn. Bogens billeder illustrerer teksten virkelig flot, samtidig med at den rummer masser af "nuttethed" og god billedsamtale.

Der udgives meget sjældent nye bøger om isbjørne. Men Isbjørn mod hvalros, 2009 og Grønlands hvide bjørne, 2008 er to gode supplementer til denne bog. Derudover kan også anbefales Berings Dyr i Grønland , bind 1, 2005.

God fagbog for begynderlæsere, som er begyndt på den første selvstændige læsning. Bogen kan lystlæses eller indgå i faglige læsekurser og i faglige forløb i faget natur/teknik.