Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Islam


Beskrivelse


Først fortælles om islams indhold, hvorefter man bl.a. omtaler profeten Muhammed, koranen, gudsdyrkelsen, moskeen, højtiderne, islams historie samt eksempler på islamiske skikke.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 1996

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 12. sep. 1996

Islam er en titel i en ny serie Et spørgsmål om tro, der indledes med at sted- og tidsfæste de store religioner på kort og søjler i et dobbeltopslag - overskueligt og sammenligneligt. Derefter ses bogen på samme måde som Jødedommen med et farverigt illustrationsmateriale - et spændende og varieret layout, der i farver og felter fokuserer på fremmedord og citater fra Koranen. Stoffet er disponeret med et emne for hvert opslag, brugervenligt som den tospaltede tekst med mange afsnit, og tilfører læseren en viden om, hvad det vil sige at være muslim - i levevis, livssyn og gudsopfattelse. Hertil hører baggrunden for religionens opståen og udbredelse, Islam før og nu, hverdag og højtider, ude og hjemme. Det er en meget loyal og objektiv fremstilling, der ikke diskuterer, men orienterer, og politiske spørgsmål berøres ikke. Sammenlignet med Flemming Madsen Poulsens serie fra 80'erne Fremmede religioner, der tilgodeser mellemtrinnet, er denne en grad sværere i sprog og indhold og kan række længere med sin mere detaljerede form. Emnemæssigt er skolebiblioteket ikke på bar bund, men bogen kan let finde anvendelse som supplement i flere sammenhænge.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 1996

af

af

Else Lerche

d. 12. sep. 1996

I en ny fagbogsserie udkommer bl.a. denne om islam. I uge (96/10) udkom Flemming Madsen Poulsen: Islam. Selvom titlerne har mange fælles oplysninger, er disponeringen og vægtningen lidt forskellig. Så også nu fik jeg ny viden om islam. Hvor Flemming Madsen Poulsen: Islam udover hovedteksten lader troende, også børn, verden over fortælle om, hvordan de praktiserer deres tro, er det i bedømte bog forfatteren, bortset fra enkelte citater, der formidler oplysningerne. Hendes bog er meget klart og overskueligt disponeret. Da hun samtidig skriver i et enkelt, overskueligt sprog, er bogen lettere at gå til og kan læses fra 12 år. Den giver et mangesidet og informativt billede af islam. Forklarer hvad islam er, fortæller om Muhammeds liv, hvordan islam praktiseres, om højtider og skikke samt islams historie. Teksten er sat i 2 spalter i en lille, men åben sats. Ordforklaring på særlige begreber findes på det opslag, hvor det forekommer. På farvede blokke er trykt citater o.l. Illustrationerne er farvefotos af god kvalitet. De støtter og supplerer teksten udmærket. Forsiden viser troende i bøn. Bogen har register. Den er oversat fra engelsk og medtager næsten intet om danske forhold. Et udmærket supplement til de øvrige bøger om islam på børnebiblioteket.


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2001

af

af

Helle Andersen (skole)

d. 22. nov. 2001

Denne bog i serien Religion og kultur indeholder stort set de samme emner som Islam af Sue Penney fra 96 i serien Et spørgsmål om tro, men den er mere udbygget og sammenhængende. Særdeles velegnet til 7.-8. kl. i forbindelse med verdensreligioner og sprogligt godt formidlet til alderstrinnet. Overskuelig og objektiv. Hvert af de 20 kapitler udgør en dobbeltside med oftest 2 farvefotos og en gul faktaboks, der begge understøtter teksten fint. Bogen er meget informativ, og på en behagelig facon guides læseren rundt i det muslimske univers. Der er én gud Allah og mange profeter. Hele Muhammeds liv og islams første 100 år skildres. Kort om forskellen på Sunni- og Shià muslimer. Megen omtale får Koranen, islams fem søjler, bønner, moskeen, muslimernes vigtigste bygning Kab̀aen, Den sorte Sten og pilgrimsrejsen til Mekka. Ramadan, id al-fitr festen og andre højtider beskrives detaljeret. Familiebegivenheder som fødsel, ægteskab og død afslutter bogen. En smuk kalligrafiforside, men en noget anonym bagside. Bagest i bogen er der et kort, en tidsoversigt over vigtige begivenheder, en kort ordforklaring, netadresser og litteraturhenvisninger. Også et udmærket supplement til Islam af Shahrukh Husain i serien Hvad ved vi om.


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2001

af

af

Bo Knudsen

d. 22. nov. 2001

Pæn og udmærket bog om Islam for børn fra ca. 13 år. De øvrige store religioner behandles i senere bøger i denne nye serie. Bogen ligner i indhold og udformning flere af de bøger, der er kommet om emnet de seneste tyve års tid, især forfatterens egen bog Islam (1996) i serien Et spørgsmål om tro. Her er forskellene få og små. Men heller ikke i forhold til en ældre bog som Islams verden (1983) er der væsentlige forskelle. Men det er en fin introduktion til en religion, der jo er en del fordomme og debat omkring. Bogen puster ikke til fordommene, men fortæller bredt om historie, skikke, højtider osv. som det tager sig ud på verdensplan. Bogen er overskuelig. Teksten fylder det meste, der er et udmærket farvefoto pr. side, en farvet faktablok på hver anden og bagerst er der kort, tidsoversigt, ordforklaring, litteraturliste og adresser samt register. Bogens primære brugere bliver opgaveskriverne, men alle interesserede, også voksne, kan få et hurtigt, og alligevel nuanceret, overblik.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 13 (2002)

af

af

Peter Green Sørensen

Årg. 119, nr. 13 (2002)


Efterskolen

Årg. 36, nr. 7 (2003)

af

af

Birgitte Refshauge Kjær

Årg. 36, nr. 7 (2003)