Bøger / faglitteratur til børn

Islams højtider


Beskrivelse


Om hvordan muslimerne fejrer deres højtider, fra al-Hijra til id-al-Adha. Med historien, der ligger til grund for de muslimske højtider.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2006

af

af

Mads Overmark

d. 5. apr. 2006

To udgivelser i en ny serie om højtider i de forskellige religioner. Der er udgivet en del om jødedom og islam, der har afsnit om højtiderne, men ikke mange som udelukkende beskæftiger sig med emnet. Dog skal Islams højtider (97/09) nævnes. Hver højtid tages op med beskrivelse af baggrunden for festligheden, riter og madlavning. I bogen om jødedom er det bl.a. nytår, yom kippur og påsken. Det muslimske nytår omtales i bogen om islam sammen med bl.a. Profetens fødselsdag og ramadanen. Teksten er informationsmættet, men er alligevel relativt letlæst og forståelig. Rundt om teksten findes faktabokse bl.a. med uddrag af de hellige skrifter og forslag til, hvordan man selv kan fremstille nogle af de effekter, der anvendes. Layoutet er velkendt med mange billeder og tegninger i farver. Sidst i bøgerne findes der ordliste, stikordsregister og forslag til titler til videre læsning. Bøgerne kan anvendes til emnearbejder fra 5. klasse, overblikslæsning i forbindelse med projektarbejder, som en del af et fagligt læsekursus og endelig som interesselæsning fra 11 år.