De færreste husker, at Italien som land er knapt 150 gammel og at tanken om en italiensk nationalstat, en italiensk identitet eller folk, ikke var, eller er, særlig naturlig for italienerne. Historikeren, forfatteren og oversætteren Thomas Harder gennemgår i bogen den moderne italienske stats udvikling fra fødslen i krigene og oprørene i midten af 1800-tallet, over det kun delvis gennemførte forsøg på at skabe en demokratisk nationalstat og en nationalisme i tiden op til 1. verdenskrig, til den fascistiske epoke og 2. verdenskrig, det italienske økonomiske mirakel efter krigen og udviklingen frem til i dag, hvor italienerne, trods alt, føler sig som ét folk med et fælles sprog (takket være fjernsynet) og en fælles skæbne, selvom en ny separatisme truer med Umberto Bossi og hans Lega Nord. Særlige kapitler beskæftiger sig med italienernes forhold til centralstaten, til kirken og til mafiaen. Selvom det ikke er en populær fremstilling, men en videnskabelig gennemgang med omfattende bibliografi (der viser, at der ikke findes tilsvarende nyere litteratur på dansk) og noteapparat, kan bogen læses af alle, der er interesserede i at vide mere om en af vore partnere - og måske landsmænd - i den europæiske union.