Bøger / faglitteratur / kogebøger

Italiensk


Beskrivelse


Opskrifter på italienske retter som f.eks. carpaccio, osso buco, saltimbocca og tiramisu.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2009

af

af

Kent Skov

d. 23. dec. 2009

Hurtige og ukomplicerede opskrifter. Kan anvendes til nybegyndere, fx nyfraflyttede - eller til brug i ferie/sommerhuset, hvor man gerne har brug for at lave nogle af de populære italienske retter og lette italienske og spanske appetitvækkere.

Ny lille serie i "discountformat" med gængse populære opskrifttyper - her to bind med hhv. tapas og italiensk mad i en overskuelig og lettilgængelig standardopsætning. Tapasretterne her er af den lette slags og ikke kun spanske. De består af en række grøntsagsdips, småretter som rejer i lime, minipizzaer, bruschetta, kødboller m. chili, oksekød i chili, små æggekager, ostekugler m.m. Udvalget af italienske retter er fortrinsvis de kendte pasta- og kødklassikere, fx lasagne, osso buco og saltimbocca, som også findes mange andre steder; desuden enkelte antipasti og desserter, så der er opskrifter til et helt måltid. Opskrifterne varierer fra 4 til 8 personer, og alle opskrifter er sat op på et dobbeltopslag med tilberednings- og ingrediensliste på venstre side og helsides foto af den færdige ret på højresiden samt angivelse af tilberedningstid samt fedt- og kj-indhold.

Der er mange kogebøger om både tapas og italienske retter. Opskrifterne her er enkle og funktionelle. Om tapas er der fx den nye Tapas på den nemme måde - de italienske er rigt repræsenteret.

To ud af en ny serie af enkle, billige og funktionelle opskriftsbøger. Opskrifterne er traditionelle og lette at gå til for begyndere eller let øvede, men ikke specielt opfindsomme.



Informationer og udgaver