Bibliotekernes vurderingd. 4. feb. 2003afafKeld Lau Larsend. 4. feb. 2003En ny bog om motorcykler af den myreflittige forfatter. Det er den kendte stil/layout som vi kender fra f.eks. Danske motorcykler. Denne gang har han samlet ekstra store mængder oplysninger fordi der har været så mange fabrikker og mærker. Det er dog langt fra en komplet fortegnelse da enhver smed skulle lave sin egen model. Omtalen af de enkelte fabrikater varierer fra en enkelt linie til flere sider. De er omtalt i alfabetisk rækkefølge så det er nemt at finde rundt i bogen. Italienske motercykler har ikke været særligt udbredt i Danmark, men er til gengæld blevet samlerobjekter. Det er indforstået læsning for de indviede med læssevis af tekniske data, specialudtryk og begreber som udvendige svinghjul. Forfatteren skriver som sædvanligt meget engageret og letforståeligt bortset fra de tekniske udtryk. Der er gode sort/hvide og farvefotos gennem hele bogen. Man kan læse om enkelte af de største fabrikater i lidt kortere form i hans 10 binds værk: Klassiske motorcykler. Læs hele vurderingen