Film / fiktion / tv-serier

iZombie

Sæson 2, disc 3


Beskrivelse


I anden sæson fortsætter retsmedicineren Liv Moore, der er blevet forvandlet til zombie, med at bruge sine særlige synske evner hun får, når hun spiser hjerner, til at hjælpe betjent Clive med at opklare mord. Men hendes spaltede personlige giver problemer i forhold til kæresten Major.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2017

af

af

Frans Rasmussen

d. 25. apr. 2017

I første sæson blev den unge retsmediciner Liv Moore smittet og forvandlet til zombie. I anden sæson fortsætter hun med at spise mordofres hjerner. Seriens præmis er aparte, men det både seriøse og underholdende holder i den nye sæson. Fra 15 år.

Liv arbejder fortsat i lighuset, hvor chefen Ravi kender hendes hemmelighed og skaffer hjerner fra mordofrene til hendes måltider. Ravi arbejder på at finde en medicin til zombierne, mens Liv med utraditionelle metoder medvirker til opklaringen af en række mordsager sammen med kriminalbetjent Clive. Hvert afsnit har sin forbrydelse. Gennemgående tema er at Liv genoptager sit forhold til kæresten Major. Forholdet belastes af, at Liv som zombie ikke kan dyrke sex og at Major tvinges til at udrydde zombier.

At man bevarer interessen i alle sæsonens 19 afsnit skyldes ikke mindst Liv. Man tror på hendes kamp for at bevare værdighed og identitet og for at blive et normalt menneske. Trods enkelte overraskelser er de to sæsoner ens i udtryk og opbygning, hvilket gør nogle af historierne lovlig forudsigelige. Men det at Liv momentvis kan se ofrenes indefra, giver historierne en særlig dimension. Serien er stadig underholdende, humoristisk og med det makabre nedtonet.

Med sit tegneserieforlæg ligger serien sig op ad Veronica Mars (Sæson 1). Disc 1 og har langt mere dybde end traditionelle teenage-gysere med zombier og vampyrer, såsom ZombielandVeronica Mars. Disc 1ZombielandMed sit tegneserieforlæg ligger serien sig op ad Veronica Mars (Sæson 1). Disc 1 og har langt mere dybde end traditionelle teenage-gysere med zombier og vampyrer, såsom .