Film / fiktion / tv-serier

Jack Ryan

Sæson 1, disc 2, e4-e6


Beskrivelse


CIA-agenten Jack Ryan er glad for sit stille kontorarbejde i CIA´s hovedkvarter i Langley, Virginia. Men da han opdager en ny mystisk terrorcelle i Syrien, så må han ud i felten. Jack befinder sig snart i dødsensfarlige situationer og må finde helt nye sider af sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2019

af

af

Ole Bisbjerg

d. 11. juli 2019

CIA-agenten Jack Ryan opdager en mystisk kommunikation, der tyder på en ny terroristcelle i Syrien. Og snart er Ryan involveret i et dødsensfarligt spil. Løst baseret på figur fra Tom Clancysś romaner. Fra 15 år.

Dybest set er CIA-agenten Jack Ryan (John Krasinski) bare endnu en nørdet analytiker, der elsker at bruge hele arbejdsdagen på kontoret i Langley. Men skæbnen vil det anderledes. Da Ryan opdager en ny mystisk terroristcelle i Syrien, så kommer han selv i frontlinjen. Og i CIA har Ryanś chef Jack Greer (Wendell Pierce) brug for hurtige resultater fra Ryan til at få en kuldsejlet karriere tilbage på sporet. Serien er nomineret til flere Emmy-priser i 2019. John Krasinski og Wendell Pierce er kendt fra henholdsvis "The office" og "The wire". To sæsoner mere er på vej.

"Jack Ryan" konkurrerer med mange lignende serier, men hæver sig alligevel over gennemsnit. Serien er elementært spændende og fængende og Jack er en lidt atypisk helt, der folder sig flot ud og viser nye sider af sig selv. Seriens emner kendes alt for godt fra hverdagens virkelighed og endelig er de to hovedpersoner overbevisende gode skuespillere. Og på trods af visse klicheer, så forfalder serien ikke til at glorificere USA, men giver et ret nuanceret billede af de indviklede magtrelationer i verden.

Holder Ikke samme høje kvalitetsniveau som fx Homeland (Sæson 1). Disc 1, episodes 1-3Homeland. Disc 1, episodes 1-3.