For alle læsere af debatbøger om aktuelle, politiske emner samt til bøger om virkeligheden for soldater i krig og konflikter er denne bog oplagt læsning og er allerede blevet eksponeret en del, så formidling er næppe nødvendig.
Lars Møller stoppede for nyligt som jægersoldat, uddannet som nummer 200, efter mere end 25 år og bruger denne bog til i flot formuleret stil både at beskrive sin egen indsats sammen med kollegerne og til at gøre status over korpsets udvikling og fremtidsperspektiver. Bogen har allerede vakt en del blæst på en anden måde end Rathsacks bog. Denne bog er på forhånd godkendt af Forsvarskommandoen og tilrettet i enkelte detaljer for ikke at afsløre jægerkorpset, mens forfatterens holdninger stadig står stærkt. I kapitler vekslende mellem personlige historier, beretninger fra indsatser i Afghanistan og Irak og synspunkter på de politiske og militære forudsætninger for jægerkorpset. Det er de kritiske synspunkter på ledelsen og med bl.a. ønsker om mere praktisk anvendelse af korpsets evner, der har delt vandene.
Bøgerne af B.S. og Rathsack er de mest kendte om jægerkorpset, og de har overordnet andre formål end denne, selvudvikling og orientering, så på den måde supplerer de 3 bøger hinanden.
Velskrevet, interessant og spændende indblik i jægerkorpsets virke fortalt af en person med både indsigt og holdninger. Sammenlagt gør det bogen til oplagt læsning for rigtigt mange både aktuelt som debatbog og på længere sigt som historisk dokument fra et Danmark i krig.