Forfatteren kender vi fra Dobbelt eksponering (2001), der især havde gode personbeskrivelser. I denne nye store roman finder vi ligeledes klare og markante skikkelser. Bogens hovedplot er en beretning fra McCarthy-perioden, om hvordan denne ekstreme periode og dens heksejagt ramte bredt og tilfældigt i kunstnerkredse. Hovedfigurerne er Sara, en velbegavet skribent, hendes vittige bror Eric, skuespilforfatter og desværre kommunist i sine unge dage, og Jack Malone, krigskorrespondent og Sara's livslange kærlighed. Rammen om dette New-Yorker-sceneri fra 40'erne er en historie om Kate, Malone's datter. Det er især beretningen fra efterkrigstidens intellektuelle New York, og effekten af jagten på det 'forkerte' sindelag, der griber. Men det er også historien om den uomgængelige store kærlighed mellem Sara og Jack. En kærlighed, som konventioner og til slut loyalitetskonflikter lagde alle hindringer i vejen for. Forfatterens pointe må være, at man skal være klar over, at det handler om valgene i tilværelsen; om vejen man gik, og ikke om målet. Det er en velfortalt, bredt anvendelig og dejligt "gammeldags" skæbnefortælling. Kennedy kommer for det meste godt fra at skildre kvinder indefra, men bogen har absolut sin force i tidsbilledet.