Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jagten på løgnen


Beskrivelse


Musene Gnaw og Polo samt egernet Smut hjælper med at afsløre tre rotters bedrageri overfor en koloni af skovmus.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2001

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 26. nov. 2001

I 1999 udkom forfatterens første bog Kampen om skoven og her følger fortsættelsen. Ligesom sidst udspilles handlingen i en dyreverden, hvor dyr er tillagt menneskelige egenskaber, som magtsyge, uærlighed o.s.v. Skrivestilen får mig til at tænke på Bent Hallers Fredsaberne og Fuglekrigen De tre venner rødmusen Gnaw, spidsmusen Polo og egernet Smut bliver kontaktet af en skovmus, som vil have deres hjælp. Tre rotter fører en hel koloni af skovmus bag lyset og udnytter dem i et fællesskab, der ligner Østeuropas kommunisme. Musene tror, at de arbejder sammen til fælles bedste i en slags kollektiv, men det viser sig, at rotterne samarbejder med andre af skovens rovdyr. Disse lader rotterne i fred, hvis de sørger for at levere mus, som de kan spise. Historien er fortalt i et levende sprog og indeholder en god portion spænding. Den er specielt velegnet til højtlæsning for de 5-8årige, der vil elske den spændende dyrefortælling, mens den voksne oplæser vil få øje på mange træk af mere politisk karakter. Til selvlæsning kan bogen anbefales til børn omkring 9-10 år. Ligesom den første bog er også denne illustreret med fine stregtegninger. Selvom der er tale om bind 2, kan bogen sagtens læses som et selvstændigt værk.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2001

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 26. nov. 2001

I 1999 udgav Anders Juul Rasmussen dyrefortællingen Kampen om skoven, og nu godt 2 år efter kommer så efterfølgeren om de to små tapre mus Gnaw og Polo og deres gode ven egernet Smut. Som den første bog er den mest velegnet til oplæsning i indskolingen. Den kan selvlæses fra omkring 3. klasse. Fortællingen her er dog knap så stringent i sit forløb som den forrige. Det direkte plot i første bog fortabes noget af et lidt for tyndt og noget forvirret handlingsforløb. De tillagte menneskelige karaktertræk hos de små hovedpersoner synes knap så markante, måske bortset fra ondskaben, som utvivlsomt også er lettere at få hold på end den besværlige godhed. Hvor det i forrige bog var væsler som var den identificerede ondskab, er det denne gang rotter, som dog i det skjulte er i ledtog med både væsler og andre af skovens rovdyr. Overrotten Gamin har nemlig med særdeles gode talegaver, og slet skjulte hensigter, overtalt en stor flok skovmus til at bo et specielt sted. Planen er naturligvis at stedet kan blive et direkte spisekammer for rovdyrene. Kun den lille skovmus Sylvia gennemskuer planen og opsøger heltene fra Kampen om skoven for at få hjælp. Morten Sterns naturalistiske stregtegninger gør sit til at fastholde en latent spænding.