Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jagten - undercover

Del 1 af Jagten

Beskrivelse


Johanne begynder en ny tilværelse i en ny by sammen med sin mor og lillebror. De har fået ny identitet for at kunne leve i skjul for deres voldelige far. Frygten for, at faren vil finde dem, forsvinder dog ikke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2017

af

af

Janne Møller Nielsen

d. 4. okt. 2017

Johanne hedder egentlig ikke Johanne, men hun er på flugt og nødt til at skifte navn. Letlæst ungdomsserie for 13-15-årige. Desuden velegnet til læsesvage unge og voksne.

"Jagten" er en fortælling i tre bind om Johanne, hendes mor og lillebror, som får ny identitet for at kunne leve i skjul for deres voldelig far. Som ældste barn føler Johanne et stort ansvar for at passe på både sin lillebror og sin svagelige mor, og frygten for, at faren vil finde dem, når han kommer ud af fængslet, er hele tiden til stede. Det er samtidig svært at falde til og få rigtige venner, for Johanne må lyve og hemmeligholde mange ting for at kunne beskytte sin lille familie. Bøgerne er udkommet i serien "Sort læseklub", der er læsepædagogisk bearbejdet. Lix 19. Læseforståelsesopgaver kan frit hentes på seriens hjemmeside.

I korte, overskuelige kapitler fortæller denne stærke serie om svære emner som vold, svigt og sygdom. Familiens forhistorie afdækkes gradvist i korte tilbageblik, og læsningen drives af, at man både vil vide, hvad der er foregået, og finde ud af, hvordan det kommer til at gå den lille familie fremadrettet. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, som det fremgår af bagsiden, men man kan lige så godt få fat i dem alle tre på én gang og læse dem i rækkefølge, for handlingen er så medrivende og velfortalt, at man alligevel må læse dem alle.

Stav til psyko af Mette Vedsø er en letlæst og stærk ungdomsbog, der også handler om vold i familien.