Bøger / faglitteratur

Jaguar : et portræt af William Lyons og hans skaberværk, folkene omkring ham, og mærkets historie i samtidens Danmark


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2011

af

af

Henrik H Pedersen

d. 10. mar. 2011

Til interesserede i de klassiske bilmærker og selvsagt til kendere af Jaguar. Bogen har med sit emne og indbydende layout bredere appel.

Claus Frausing, som har arbejdet hos Jaguar Danmark, er bilhistoriker, arrangør af klassiske bil-træf og væddeløb. Han har skrevet den Jaguar-relaterede bog Samtaler med Ole Sommer, 2003 og desuden adskillige artikler om emnet. Frausing fortæller historien om virksomhedens grundlægger William Lyons, folkene omkring ham og mærkets historie i Danmark. Bogen er inddelt i to dele, den første del om William Lyons og den kronologiske historie om de klassiske mærker og herunder også om Jaguaren i motorsporten. Anden del fokuserer på Jaguaren i Danmark, dens udbredelse og bl.a. om den første store Jaguar-importør Ole Sommer. Det hele krydres med relevante og ofte smukke historiske fotos. Bl.a. er også inkluderet ældre reklamemateriale og en flot sammenhængende fotodokumentation af Michael Krones fotografier. Bogen er skrevet i et alment tilgængeligt sprog og kan læses uden tekniske forkundskaber.

Christian Frost har skrevet den udmærkede Legenden om Jaguar, 2005. Claus Frausings bog har, udover de historiske fakta, en anden og mere detaljeret vinkel, bl.a. på det danske marked. Nærværende bog har desuden et stort format og smukt layout.

Sammenlagt en imponerende smuk, detaljeret og indbydende bog, som kan nå et bredere publikum.



Informationer og udgaver