Graphic novel baseret på Leonora Christines "Jammers minde" om hendes tid i fængsel. Til historisk interesserede graphic novel-læsere.
Tegnet fortælling om Leonora Christine, der fra at have været rigets førstedame, falder så dybt som man kan og bliver indespærret i Blåtårn blandt kriminelle. Hendes forbrydelse er forræderi mod den danske trone. Fortællingen baseres på hendes egen bog, og der tegnes 17 centrale scener. Stregtegningerne er holdt i sarte røde og blå toner. Enkelte steder citeres bogen. Bagerst noter og litteraturliste. Forfatterens er cand. mag. i litteratur, og er i den forbindelse stødt på "Jammers minde". Dette er hans første udgivelse.
Et interessant værk, der rummer en særegen fortolkning af den oprindelige tekst. Tegningerne er vedkommende og særlige.
I tegnestil minder udgivelsen om Orla Klausen, der også har tegnet historiske serier, fx Den gale prins om Hamlet.