Jan er en granvoksen mand på 60, der har haft en vistnok næsten glemt hobby i 52 år, modeljernbaner. Det er der kommet en fin lille læse-let fagbog for 9-10 årige drenge?? ud af. Teksten er verssat og kort, men ord er ikke delt, så ord som "svævebane", "ledninger", "forskellige" og det desværre fejlstavede ord "tunneler" stiller krav til begynderlæseren. Billedsiden er rigtig god og følger teksten meget fint. Modelbygger Jan har lavet en kopi af en schweizisk bjergby, og da han vha. tryk på en knap kan ændre belysningsforholdene, kan man følge udsnit af by og landskab ved dag og nat, ja, der er små nærbilleder af detaljer, man så kan lede efter i helbilledet. At det hele dog er fiktion understreges af slutbilledet, de rodede ledningsbundter under modellen. Et lille register giver mulighed for at lede efter ord i teksten.