Del 9 - Phantasterne. Originaludgavens Tekst
H. E. Schack
Romanen er et tidsbillede fra 1870'erne og et psykologisk studie i skildringen af tre mænds skiftende forhold til den samme kvinde.
Beskrivelse
Minder om
Augustus
John Williams (f. 1922)
Kærlighed uden modstand
Gilles Rozier
Kontrakten
Adda Lykkeboe
Den fremmede
Albert Camus
Operasangerinden
Vilhelm Topsøe (f. 1944)
Argonautika
Apollonios fra Rhodos
Kandidaten
Hans Lucht
Jamaica Lane
Samantha Young
The submissive
Tara Sue Me
Jason : jagten på det gyldne skind
Bent Haller
Anmeldelser (7)
Bibliotekernes vurdering
d. 20. aug. 2010
af
af
Lone Hjerrild Jensen
d. 20. aug. 2010
Romanen fik ved udgivelsen i 1875 ikke den bevågenhed, som den rettelig burde have. Bogen er blevet udgivet flere gange sidenhen, denne gang med et fyldigt efterskrift. Den kræver formidling i kraft af sit emne og gammeldags sprogtone (den autentiske tekst uden modernisering er brugt).
Romanen hører til blandt de første samtidsromaner i 1870'erne omkring det moderne gennembrud. Tre mænd har et forhold til den samme kvinde, Ida. Den første, Anton Hasting, tager til Indien og prøver sin lykke der og vender hjem, bekræftet i troen på sig selv. Han har ikke sluppet drømmen om Ida, som i mellemtiden er blevet gift med vennen Bernhard. På samme tid er Felix dybt forelsket i Ida. Da han føler sig forsmået og hans liv i det hele tager tager en kedelig drejning, ved han ingen anden udvej end at tage sit liv. Forinden møder Hasting op og bliver inddraget i de bekendelser af lidenskab, som Felix ønsker, at vennen skal give Ida. Da det sker, tager den døde hele Idas kærlighed til sig og Hasting står med tomme hænder. Romanen følger Hastings skæbne til han finder en anden kvinde.
Romaner fra samme periode og genre er fx Karl Gjellerups En Idealist og J.P. Jacobsens Niels Lyhne.
Danske klassikere er en serie af centrale tekster fra den danske litteraturs historie. Uanset deres status i dag er det frem for alt værker, der burde kunne udfordre og fastholde sine læsere. Anskaffelse af denne klassiker må bero på et skøn.
Bibliotekernes vurdering
d. 18. dec. 2018
af
af
Torben Wendelboe
d. 18. dec. 2018
Romanen, der udkom 1875, er litteraturhistorisk set interessant ved at være en slags overgangsfænomen, idet den bagud trækker på Egede Schack og Goldschmidt og fremad kommer til at øveindflydelse på Herman Bang og naturalismen. - Romanen handler om lægen & ingeniøren Hasting, der som ingeniør har skabt sig en lille formue i Indien og tror at vende hjem med sit »gyldne skind«,men som belæres om at det er som læge i en etisk forpligtelse i et øde landdistrikt i Jylland, han kan vinde sit »skind«. Psykologisk set er det afgørende forholdet til det erotiske, som detafspejles i Hasting og hans to venner og de tre-fire kvinder, han kommer i kontakt med. Dette erotiske underkastes sine steder en næsten naturvidenskabelig analyse. Fortælleteknisk har bogen vistellers sin største force i det satiriske, et par fine selskaber er skildret med veloplagt vid - og det er nok sådanne passager, der primært vil have bud til en almindelig nutidig læser. - Forord ogefterskrift peger på anvendelse ien undervisningssituation, men bogens uomtvistelige litterære kvaliteter og litteraturhistoriske placering gør, at den bør kunne findes på større biblioteker, f.eks. i et omfang som Goldschmidts romaner. - Noter.
Berlingske tidende
d. 23. juli 2010
af
af
Claes Kastholm Hansen
d. 23. juli 2010
Aktuelt
d. 20. juni 1968
af
af
Erik Skøtt Andersen
d. 20. juni 1968
Gymnasieskolen
årg 66, nr 6 (1983)
af
af
Laurits Gregersen
årg 66, nr 6 (1983)
Kritiske historikere
1983, nr 1
af
af
Tyge Krogh
1983, nr 1
Berlingske tidende
d. 17. feb. 1983
af
af
Marianne Juhl
d. 17. feb. 1983