Jeg elsker Danmark : et radiografi igennem Danmark og danskerne

Veloplagt lille samling af fortællinger, der både kan læses bredt som en af de stadig alt for få bøger skrevet af ikke-etniske danskere, og som jeg også forstiller mig fint kan bruges til opgavebrug, fx en folkeskoleopgave om flygtninge-problematikken.

"Mange mener, at jeg forsøger at være dansk, men jeg forsøger bare at være mig selv." Sådan rammende præcist og tankevækkende skriver den dansk/rumænske forfatter (f. 1960) i sin velskrevne samling af småfortællinger om sin rolle og status som nydansker. Det at finde sig tilrette i sit nye land, og holde af landet, både i glæde, og ofte på trods. I et forord fortæller han bl.a. om Muhammed-krisen, hvor han ser Dannebrog afbrændt. Det bl.a. motiverer ham til at skrive en bog, som beskriver hans kærlighed på godt og ondt til det nye hjemland. Han påstår ikke at skrive endegyldige sandheder om Danmark, "men jeg har noget på hjerte og et stærkt ønske om at vise de mange positive aspekter af det danske samfund." Nicolae Matei fortæller naturligvis sin personlige historie, og fortællingerne portrætterer således rumænere som flygtninge i Danmark. Han kommer som rumænsk politisk flygtning til Danmark 1985 og får opholdstilladelse i 1986. Men hans fortællinger er alment gyldige for nydanskere, og bør læses også af mange etniske danske, der får nye friske vinkler på danskheden.

Matei har før skrevet om bl.a. sin kærlighed til Danmark i Den fremmede fra 2002.

Dejlig positiv og tankevækkende samling.

Læs hele vurderingen