Bøger / faglitteratur

Jeg - en fodboldhipster


Beskrivelse


Selvironisk guide med tips til den henslængte fodboldanalytiker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2013

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 3. okt. 2013

Vil tiltrække fodboldinteresserede, og særligt dem med humoristisk sans og selvironisk distance.

Fodboldjournalist, der bl.a. skriver om international fodbold for Morgenavisen Jyllands-posten og Weekendavisen, samler her en slags håndbog for det han kalder "fodboldhipstere", en karakteristik han i øvrigt selv vedkender sig. En fodboldhipster er en type fodboldentusiast som mange af os sikkert er stødt på. De har mere nørdet viden om fodbolddetaljer end alle andre, ikke mindst har de i egen dribling mere viden end alle fodboldtrænere samlet i samme omklædningsrum. Fra sofaens analytiske dyb opstiger meninger om alle fodboldverdenens detaljer. I sin lille humoristiske og uhøjtidelige guide præsenterer forfatteren 50 tips til, hvad man skal sige og gøre som ægte fodboldhipster. Her er fx råd om altid kun at holde med én klub, og det skal helst være en ukendt klub med dårlige resultater, fx holder forfatteren med Blackburn Rovers. Landsholdet er noget man som fodboldhipster trækker på skuldrene af med et overbærende gab, og så siger en fodboldhipster fx aldrig kun "Juunited" men altid Manchester United. Og når det gælder landstrænere er Ricardo (Richard Møller Nielsen) træneren over alle andre. På detaljen kender man ofte nørden, og Barcelonas Camp Nou kan huse 99.786 tilskuere. Sjove illustrationer af Allan Buch.

En del nyere bøger om fodbold, men ingen anden som denne.

Sjovt kuriosum om livet som fodboldhipster.