Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserier

Jeg er Chapayev


Beskrivelse


Fire teenagere rives brutalt løs fra deres sorgløse barndom, da Nazityskland starter belejringen af Leningrad i 1941. Krigen er kommet til Rusland, men truslen kommer ikke kun udefra, for sovjetmagten er paranoid og grusom over for sine egne borgere. For et yngre publikum med interesse for krig og historiske fortællinger.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2021

af

af

Thorbjørn Zeuthen Tirsted

d. 16. feb. 2021

Fire teenagere rives brutalt løs fra deres sorgløse barndom, da Nazityskland starter belejringen af Leningrad i 1941. Krigen er kommet til Rusland, men truslen kommer ikke kun udefra, for sovjetmagten er paranoid og grusom over for sine egne borgere. For et yngre publikum med interesse for krig og historiske fortællinger.

Fortællingen starter i 1962, da en attentatmand anholdes på Maly Teatret i Leningrad. Afhøringen bringer minder frem om barndommen under 2. verdenskrig, da tyskerne invaderede Sovjetrusland. Fortællingen følger derefter fire venners eventyr under krigen, hvor de kæmper for at overleve både den tyske invasionshær og det kommunistiske statsapparats jagt på landsforrædere.

En smuk og tempofyldt tegneserie i to bind, som med udgangspunkt i Nazitysklands invasion af Sovjetunionen fortæller historien om det kommunistiske partiapparats forfølgelse af mulige statsfjender. Tegningerne er realistiske, detaljerede og fører med stilsikker fortællekraft læseren ind de russiske byer og ud i landskabet, så man føler, man selv er der.

"Leningrads helte - Jeg er Chapayev" minder i både streg og tempo om Katastrofen, der også finder sit dramatiske udgangspunkt i personliggørelsen af en historisk konflikt.