Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

I en ny serie med billedromaner udkommer samtidig Kevins hus og Mars er for tabere. Målgruppen er 3.-6. kl., og uanset om læseren er 9 eller 12 år, så gribes man hurtigt af den kontante fortællestil og outsideren Fredes altoverskyggende angst for at komme til at dumme sig. Ærligt, lidt selvironisk og med stor psykologisk indsigt fortæller Frede om sig selv. Han er typen, der er god til at lave vandbomber i svømmehallen, tage trøjen forkert på, grine irriterende højt og gøre dumme ting i klassen. Selvtilliden er lille og selvværdsfølelsen lav. Den frygtede kolonitur med klassen går udmærket, lige indtil han på kanoturen dummer sig ved at sætte sig på fællesmaden, så plastikposen afgiver høje pruttelyde. Alle skraldgriner længe. Hele Fredes person visner prompte. Han får dog et comeback, da han heltemodigt redder Camilla, der er ved at drukne i søen. Han mærker klassens anerkendelse, og som en slags antiklimaks må han skrive et postkort hjem. Fremragende fortalt med nutidsform og i en nøgtern tone af drengen, der ser sig selv udefra. CatoThau-Jensens tegninger suppleret med spændende collager udtrykker fint Fredes følelser og stemninger i bogen iøvrigt. Velegnet både som fritidslæsning eller klassens fælleslæsning.

Læs hele vurderingen