Digte, som med lige dele humor, eftertanke og vemod fortæller om glæder og sorger i nærheden af livets afslutning. En digtsamling med bred appel.
Tæt på sin 75 års fødselsdag udsender Hans Christian Fogtmann Lauridsen en ny digtsamling, som han har gjort det med ca. 5 års mellemrum de seneste 20 år. Samlingens 36 digte tager for størstepartens vedkommende udgangspunkt i forfatterens hverdag, herunder livet med en dødelig sygdom. Sidst i bogen finder man en række digte med rejsemotiv.
I forfatterens seneste digtsamling, Alderen er med mig, var tidens gang og livets snarlige afslutning et par vigtige temaer. Det gælder også den nye samling, hvor dødens nærhed har fået fornyet aktualitet i form af kampen mod en livstruende kræftsygdom. Trods de alvorlige emner er der megen humor i digtene, både i og mellem linjerne, når forfatteren forsøger at finde sig til rette med tingenes tilstand: "Jeg leder efter mine tanker/ Flere flyver væk/ og siger/ Vi ses aldrig igen". Ud over galgenhumoren er kærligheden, rejserne og litteraturen gode forbundsfæller i den ulige kamp mod tidens tand.
Fogtmann Lauridsens underfundige og prunkløse digte kan give mindelser om Peter Poulsens digte, f.eks i hans seneste samling Aflytning af stilheden, der dog viser Poulsen som en lidt mere opfindsom sprogkunstner end Lauridsen.