Bøger / skønlitteratur til børn

Jeg er ked af det


Beskrivelse


Billedbog. Marsvinet fortæller om, hvordan det er at være ked af det, om forskellige grunde til at man bliver ked af det, og om hvordan man får det bedre igen. Alle har prøvet det, og det er rart at blive trøstet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2013

af

af

Anders Christian Sivebæk

d. 25. apr. 2013

For 3-6 år. Serien kan bruges af børn, deres forældre og pædagoger. Bøgerne kræver ingen særlig formidling, da de har søde forsider og gode bagsidetekster.

I 4 bøger til de 3-6-årige læser vi om 4 forskellige følelser: at være bange, at savne, at være ked af det og at være misundelig. Hovedfigurerne er henholdsvis et marsvin og en bjørn, hver med to bøger. I en tyk blyantsstreg og med dæmpede farver lærer man de 4 forskellige følelser at kende, hvordan de føles, og hvad man kan gøre, når man har det sådan. Der er mange gode eksempler, som man kan tale med børn ud fra. Der bliver lagt vægt på, at alle har prøvet at have de forskellige følelser, både voksne og børn. Generelt bliver det anbefalet at tale om følelserne med venner, forældre eller andre voksne, man kan også læse, tegne eller tænke på noget andet. Til forældre og pædagoger er der et godt afsnit bag i hver bog med råd og tips til håndteringen af de forskellige følelser. Forfatter og tegner er begge amerikanske og debuterer hermed på dansk, de har udgivet 3 andre bøger om følelser og en om skilsmisse, disse er dog ikke kommet på dansk.

Kan sammenlignes med forlaget Maaholms bøger om følelser, illustreret af Mike Gordon (99/29 og 03/33). For nylig er udkommet Den store bog om følelser (13/12) til lidt ældre børn og med omtale af flere forskellige følelser.

4 gode samtalebøger om nogle lidt svære følelser, med søde tegninger og gode afsnit til forældre og pædagoger. Anbefales til de fleste biblioteker.