Bøger / faglitteratur til børn

Jeg er landmand


Beskrivelse


Billedbog. Landmanden arbejder på sin gård, hvor han passer dyrene og dyrker majs, korn og kartofler. Takket være ham kan vi spise og drikke mange forskellige produkter, lige fra mælk til grøntsager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2012

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 10. juli 2012

Denne billedbog i den kendte serie om erhverv fortæller om at være landmand. Kan bruges til snak om jobs, og om hvor maden kommer fra. Fra ca. 3 år.

Dette nye bind i Liesbet Slegers efterhånden omfattende billedbogsserie om forskellige erhverv handler om at være landmand. Vi hører om den travle landmand, der malker og fodrer køerne, gør stalden ren, kører gødning på marken og høster, m.m. Bogen fokuserer også på, hvor maden kommer fra, og en side er helliget mælkens vej til forbrugeren, mens en anden i oversigtsform viser nogle af de andre ting og dyr, der kan være på en gård. Bogens tekst er som i tidligere bind i serien enkel og mundret, mens illustrationerne er i Slegers' sædvanlige superenkle, farveglade og barnlige stil, hvor ikke en eneste mundvig hos hverken dyr og mennesker vender nedad.

Andre nyere billedbøger om at være landmand er Peter H. Petersens to fotobilledbøger om landmandsliv fra hhv. 2008 og 2010, der henvender sig til en lidt ældre målgruppe. Det samme gør Kalle & Palle på arbejde, 2008, hvor vi også hører om det at være landmand.

Udmærket og informativ billedbog om at være landmand, og om hvor mælken og andre landbrugsprodukter kommer fra. Der kan som i seriens øvrige bøger være et misforhold mellem bogens pegebogslignende illustrationer og den lidt sværere tekst, men alt i alt en fin første bog om emnet.



Informationer og udgaver