Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Jeg går i vuggestue


Beskrivelse


Bog med sjove effekter om en almindelig dag i et barns vuggestue. For børn i vuggestuealderen fra 18 måneder og op til 3 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2024

af

af

Marianne Agger

d. 24. maj 2024

Bog med sjove effekter om en almindelig dag i et barns vuggestue. For børn i vuggestuealderen fra 18 måneder og op til 3 år.

Vi følger et barn en helt almindelig dag i vuggestuen. Barnet er fortælleren i historien. Først bliver barnet afleveret af sin mor i vuggestuen, og barnet lægger sine ting i sin kasse og krammer sin mor farvel. Bagefter har børnene motorik, hvor de kravler igennem en tunnel, klatrer på kasser og rutsjer ned ad rutsjebanen. Så er det tid til frokost og en middagslur. Til sidst får børnene lidt mad, barnet bliver hentet af sin far, og der vinkes farvel til vennerne. Bogen er en del af serien "Se, hvad jeg kan!", der fx består af Jeg tager tøj på, med træk-ud og skub-frem-og-tilbage-effekter. På bagsiden er en forældreguide med forslag til dialogisk læsning.

Enkel historie om en helt almindelig dag i vuggestuen, hvor der er fokus på gentagelser, gode relationer og leg og læring. Børn kan træne motorikken, når de trækker eller skubber til effekterne, der skaber liv i illustrationerne, som fint viser dagligdagens gøremål trin for trin. Teksten er kort, så der er mulighed for, at man selv kan snakke videre med børnene om sin egen hverdag i vuggestuen.

Der findes mange gode bøger om vuggestueliv. En lignende bog om en dag i en vuggestue er fx Min lille bog om vuggestue, der også har elementer, som man kan skubbe, dreje og trække i.



Informationer og udgaver