Mænds forhold til fædre og sønner er udmærket beskrevet i flere bøger. Lene Rems bog uddyber en vigtig side, nemlig fædrenes fravær i børnenes tilværelse. Dette gælder såvel det fysiske somdet psykiske fravær, og forfatteren kommer meget godt rundt om emnet gennem interviews, noveller, digte og indlæg til B.T.-båndet. Hun er socialrådgiver og journalist ved B.T. og kender derforproblemerne fra sin dagligdag. I bogen dokumenterer hun gennem samtaler med eksperter, at stadig flere unge lider under manglen på samværet med faderen. Fraværets betydning skildres oplevet af bådefædre og sønner. Lene Rem opfordrer såvel kvinder som mænd til at være opmærksom på problemstillingen og anviser måder at gribe fat om problemet på. Den lidt ugebladsagtige bog er et fintdebatindlæg og vil uden tvivl blive efterspurgt som forfatterens -Jeg hader dig, mor!. Bogen indeholder afsnit med oplysning om hjælp og rådgivning samt en fyldig ikke komplet liste overlitteratur, aktuelle film og teater. MetteDreyer Nielsens tegninger supplerer teksten og bevirker sammen med det let tilgængelige lay-out og den let læste tekst, at bogen vil få læsere langt udover den faste stok af læsere af kønspolitisk litteratur.