Det skal ikke være en hemmelighed, at vi ofte står og mangler metoder til at løse samværs- og adfærdsproblemer i en klasse. Nærværende bog kan være et redskab hertil. Den knytter sig tilserien Drengekøn - pigekøn og behandler udelukkende nævnte problemkompleks, idet den håndfast og klart og aktiverende tager fat om jeg¥et og dets forhold til andre, primært kammeraterne. Bogen erdisponeret i pagt med sin holdning, der forbinder begreber som selvværd og hensigtsmæssig adfærd. Fulgt af eksempler opdeles adfærd i fire kategorier, der betegnes ved farver: rød, gul, grå, grøn,og børn i 4.-5.-6.klasse vil hurtigt fange og forstå symbolikken. De følgende afsnit handler om konfliktløsninger - retten til at sætte sine grænser - udtrykke sine følelser. Der foregøgles ingenlykkeslutning, men ved at arbejde med sig selv og afdække problemerne, f.eks i klassefællesskab/samtale er der en vej frem. Læreren kan i et tilsvarende afsnit i Janne Hejgaard Lærerens bog (95/35)til systemet hentehjælp, teoretisk som praktisk. Her er bl.a. forslag til øvelser og rollespil. Der er al grund til at tro på bogens genhør i tilsigtede aldersgruppe, der uden besvær kan læse med.