Bøger / skønlitteratur til børn

Jeg kan godt!


Beskrivelse


Billedbog. En dreng med motoriske handicap fortæller, hvad han kan og ikke kan. Han kan fx ikke klatre i træer, stå på rulleskøjter eller spille trommer. Men han er fx god til at tegne, spille computer og fortælle historier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2019

af

af

Marianne Agger

d. 11. mar. 2019

Alle er ikke lige gode til alting, men alle er gode til noget. Positiv og selvtillidsopbyggende billedbog om en dreng med et motorisk handicap. Til børn fra ca. 4-8 år.

En dreng fortæller gennem forskellige udsagn, hvad han kan og ikke kan. Tegningerne viser, at hans ene hånd ikke fungerer normalt, og at det ene ben er tyndere end det andet. Drengen kan fx ikke klatre i træer, stå på rulleskøjter, spille trommer eller fodbold. Til gengæld er han fx god til at springe fra 1 meter vippen, til at tegne og cykle, spille computer og fortælle historier, og så er han god til at være sig selv. Opslagene er sat op, så to udsagn står overfor hinanden, fx "Jeg kan ikke binde mine snørebånd, men jeg er god til dyr". På tegningerne ser man drengen gøre det, han er god til, mens hans venner gør det, han ikke kan. Bogen er lavet af Allan Hansen og udgivet af Spastikerforeningens Forlag.

Det er en bog, man bliver glad af. Den sætter spot på menneskers forskellige talenter og viser, at vi alle er gode til noget. Teksten består kun af udsagnene, hvilket også er nok til klart at få budskabet tydeligt frem. Tegningerne er positive med glade, smilende ansigter og varme farver. Bogen vil være oplagt at bruge i en klasse eller børnehave, hvor der er et barn med et handicap, men alle vil få noget ud af at læse den.

Jeg er noget særligtNu er det min tur - Milles første skoledag og Nu er det min tur - Milles første skoledag handler også om børn med et motorisk handicapJeg er noget særligt og handler også om børn med et motorisk handicap.