Bøger / faglitteratur til børn

Jeg kan tegne dinosaurer


Beskrivelse


Guide til at tegne forskellige typer af dinosaurer. Med grundfigurer, idéer og inspiration til brug af materialer, redskaber, teknikker, skravering, dekorering og baggrunde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Inger Søndergaard

2006

Tegneglæden blandt børn blomstrer, og det samme gør bogudgivelserne af tegneguides med trin for trin anvisninger. Her er så en glad og farvestrålende dinosaur "tegnebog" for børn fra 10 år. Forlaget Flachs har netop afrundet serien med 6 titler: Lær at tegne manga og fortsætter med endnu en serie på foreløbig 2 børnerelevante titler, som udover denne er: Jeg kan tegne magiske væsener. Forfatterne er ikke tidligere kendt på dansk i denne genre. Bogen indeholder anvisninger på at tegne 10 almindeligt forekomne fortidsdyr gennem lette trin for trin anvisninger, hvor figurerne tegnes ved hjælp af simple streger og cirkler, som efterfølgende viskes ud. Bogen indeholder meget visuel inspiration til brug af materialer, redskaber, teknikker, skravering, dekorering, baggrunde og andre tips. Der er lagt op til, at det skal være sjovt og spændende at tegne dinosaurer, og samtidigt får man lidt viden om og lejlighed til at kigge på fotografier og tegninger af det børnekære dyr. I forvejen har vi flere lignende titler fx Schrader: Lær at tegne dinosaurer, 2004, som er fyldigere både med hensyn til tips og antal arter. Jeg kan tegne dinosaurer finder sin berettigelse ved også at kunne bruges som bladrebog for små dinosaurfans fra 5 år, som vil nyde, hvis voksne vil læse og tegne med dem. Børn fra 10 år kan bruge bogen alene.



Informationer og udgaver