Jeg plukker græs

Bogen er en performativ fremstilling af, hvordan et jeg forholder sig til naturen, klimakrisen og det moderne samfunds høje tempo. For læsere af klimalitteratur, debat og ny skønlitteratur.

I "Jeg plukker græs" håndplukker hovedpersonen sin græsplæne for at retfærdiggøre det at have så stort et areal dækket af græs. I arbejdet med at håndplukke græs får jeget øje på nye sider af naturen, hvorfra der udvikler sig et helhedssyn på det moderne samfund som værende kapitalistisk og blindt overfor sin egen selvdestruktion. Til sidst reflekterer jeg'et over, hvordan det at bo i og leve i et med naturen ikke altid er en mulighed, og at byens infrastruktur og maskiner er med til at få fx økonomien til at løbe rundt.

Bogen er et fascinerende og ærligt eksperiment ned i kunsten at leve i samspil med naturen. Den bevidsthedsmæssige udvikling omkring bogens jeg er autentisk og trækker bogens ideer om det bedre samfund væk fra den rene utopi og ind i et rum, hvor fornuften råder. Derfor egner bogens sig også perfekt som debatudspil. De litterære kvaliteter er også tilstede, og udgivelsen er alt i alt imponerende.

Udover at den trækker tråde helt tilbage til Thoreaus WaldenLivets verberNaboplanter : livet i skovene er der også samtidige fællestræk med Shekufe Tayadoni Heibergs arbejde i fx Livets verber eller Sofie Isager Ahls NaboplanterUdover at den trækker tråde helt tilbage til Thoreaus Walden : livet i skovene er der også samtidige fællestræk med Shekufe Tayadoni Heibergs arbejde i fx eller Sofie Isager Ahls NaboplanterUdover at den trækker tråde helt tilbage til Thoreaus Walden : livet i skovene er der også samtidige fællestræk med Shekufe Tayadoni Heibergs arbejde i fx Livets verber eller Sofie Isager Ahls .

Læs hele vurderingen