Bøger / faglitteratur til børn

Jeg skal i skole : en samtalebog for børn og forældre om at gå i skole


Beskrivelse


Billedbog. Hvad er skolen for noget? Her fortælles om alt det der er værd at vide inden man starter i skole. Skoleuglen Kopernikus fortæller om det at skulle i skole.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2002

af

af

Erik Damskier (skole)

d. 3. juni 2002

Mads og Katinka skal snart i skole. Der er meget, de ikke ved om skolen. Det snakker de med "skoleuglen Kopernikus" om! Sådan får de besked om, hvordan en skole kan se ud, både her og i andre lande, hvad en klasse og et klasseværelse er, hvordan skolelærere kan se ud, hvad man laver i skolen osv. Uglen er er spøjs figur med både næb og mund, og den har overfrakke på med stor krave. De øvrige illustrationer virker noget stive og firkantede, nærmest skitseagtige. Bogen henvender sig til forældre, hvis børn er usikre over for den fremmede verden, som skolen repræsenterer, men de fleste børn starter i vore dage i en børnehaveklasse, som efter min erfaring ikke ligner det klasseværelse, vi her bliver forevist. Bogen har muligvis sin berettigelse som skoleforberedende materiale i hjemmet, men den vil næppe finde anvendelse på et skolebibliotek.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2002

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 3. juni 2002

Sommerferien skal næsten lige til at starte og når den er slut er der mange børn, der for første gang skal begynde i skole. Hvad er skolen for en størrelse? Er det slemt at gå i skole? Skal Mads fra børnehaveklassen også i skole? Her er en billedbog der fortæller om alt det, der er værd at vide inden man starter i skolen. Skoleuglen Kopernikus tager os med rundt omkring emnet skole, og fortæller og forklarer, så både store og små kan forstå hvad der sker. Der bliver fortalt om forskellige skoler, at læse og skrive, skolelærere, den første skoledag, skemaer, alfabetet, tal, madpakker, sprog, fritidshjem og slutter af med en oversigt over hvordan en helt almindelig skoledag kan se ud. Bogen giver på en både informativ og sjov måde, utrolig mange oplysninger om det at skulle i skole. En god snakkebog til børn og forældre, som kommer rundt om de spørgsmål, der melder sig, når børnehavealderen nærmer sig slutningen, og den næste epoke i barnets liv skal begynde. Søde illustrationer der fint supplerer teksten. For børn fra 5 år og deres forældre.