Antologi beregnet på at gøre forretningsfolk, emigranter og deres pårørende bedre i stand til at klare sig i forretningsøjemed og i hverdagen i Kina. Bogen indledes med nogle generelle historiske afsnit om Danmarks handelsforbindelser med Kina gennem 600 år og Kinas historie, især Kommunistpartiets rolle og kontrol med statsapparatet. Hovedvægten i bogen ligger dog på at give et indblik i kinesisk kultur, hverdag, tankegang og mentalitet. Fx hvordan konfucianisme, daoisme og buddhisme betyder radikalt anderledes omgangsformer end hvad vi kender til i den vestlige verden. Det kan være forskellige forhandlertyper, hvordan ægtefæller kan begå sig eller hvordan magthierarkier kan være i organisationer. Bogen er letforståelig og overvejende beskrivende (uden at være kedelig) med mange fakta og mange konkrete råd og praktiske oplysninger, bl.a. i et 12 siders tillæg. Den er illustreret med mange farvefotoer og sat op i læsevenligt tospaltet format. Udover at være for forretningsfolk og emigranter kan opgaveskrivere og Kina-interesserede bruge den. Forfatterne har boet i Kina og arbejder professionelt med Kina.